Reichstagens historie i detaljer: Fra ruiner til genopbygning

Reichstag er et symbol på demokrati og et monument, der har stået sin prøve gennem tiden, og har været vidne til århundreders begivenheder, der har præget både Tysklands og verdens historie. Fra sine beskedne begyndelser til sin fremtrædende plads som en ikonisk seværdighed har Reichstag spillet en afgørende rolle i Berlins kulturelle og politiske landskab. Læs videre for at få det hele at vide om Reichstagens historie i Berlin, og hvad der gør den til et af de mest besøgte vartegn i Berlin i dag!

Tidslinje over Reichstagens historie

1871: Under ledelse af den tyske arkitekt Paul Wallot blev opførelsen af Reichstag-bygningen påbegyndt efter Tysklands forening under Det Tyske Kejserrige.

1894: Opførelsen af Rigsdagsbygningen afsluttes, og den indvies.

1918: Den tyske revolution fører til den tyske kejsers abdikation og oprettelsen af Weimarrepublikken. Rigsdagen bliver sæde for den tyske regering.

1933: Rigsdagen rammes af en voldsom brand, hvilket fører til en udhuling af demokratiet i Tyskland og naziregimets fremkomst under Adolf Hitler.

1945: Anden Verdenskrigs afslutning medførte, at Rigsdagsbygningen blev alvorligt beskadiget under Slaget om Berlin.

1949: Oprettelsen af Forbundsrepublikken Tyskland (Vesttyskland) og Den Tyske Demokratiske Republik (Østtyskland). Reichstag-bygningen ligger på Vestberlins område, tæt på grænsen til Østberlin.

1990: Berlinmurens fald og genforeningen af Øst- og Vesttyskland. Reichstag-bygningen gennemgår en omfattende renovering og restaurering.

1999: Reichstag-bygningen bliver sæde for den tyske Forbundsdag (parlamentet) efter omfattende renoverings- og restaureringsarbejder efter tegninger af den britiske arkitekt Norman Foster.

Reichstag i Berlin – historien forklaret

Reichstagens oprettelse

Slutningen af det 19. århundrede

Rigsdagen, der på tysk betyder »nationalforsamling«, blev opført mellem 1884 og 1894 under ledelse af Paul Wallot. Det skulle fungere som parlamentsbygning for den daværende regerings. Den oprindelige bygning var opført i nyrenæssancestil.

Rigsdagsbranden

27. februar 1933

En begivenhed, der kom til at præge Forbundsdagens historie, var branden i Rigsdagen i 1933. Marinus van der Lubbe, en ung hollandsk kommunist, blev udpeget som gerningsmanden, og efterfølgende udnyttede naziregimet hændelsen til at styrke sin magt yderligere. Andre tiltag omfattede indskrænkningen af de borgerlige frihedsrettigheder og den endelige indførelse af et autoritært styre.

Anden Verdenskrig og ødelæggelsen af Rigsdagen

1939-1945

Reichstag blev ramt af Anden Verdenskrigs kaos og lå tilbage som en ruin. Dens ruiner blev dog bevaret for at tjene som en påmindelse om modstandens og udholdenhedens styrke over for nazisternes tyranni.

Berlinmurens fald og restaureringen af Rigsdagen

1989-1990

Et afgørende vendepunkt i tysk historie var Berlinmurens fald i 1989. Genforeningen af Øst- og Vesttyskland i 1990 medførte, at Rigsdagen igen blev sæde for den genforenede tyske regering. Bygningen gennemgik en omfattende restaurering og ombygning, hvor der blev tilføjet en glaskupel. Det var den britiske arkitekt Norman Fosters vision at gøre kuplen til et symbol på gennemsigtighed og åbenhed i den tyske demokratiske proces.

Genåbning og nutidig betydning

1999–i dag

Rigsdagen blev officielt genåbnet i 1999 og blev dermed mødested for den tyske Forbundsdag (parlamentet). Siden da er det blevet en populær turistattraktion, der byder på en panoramaudsigt over Berlin og byens rige historie, og som minder om Tysklands omskiftelige fortid og landets engagement i demokratiet. I dag står Rigsdagen som et symbol på politisk stabilitet, åbenhed og demokrati i Tyskland og resten af verden.

Opførelsen af Reichstag-bygningen

Reichstag or Bundestag on Platz der Republik in Berlin in Germany

Reichstag, der betragtes som et symbol på den tyske enhed, blev opført i 1894 efter arkitekt Paul Wallots vision og under hans ledelse. Bygningen er opført i ægte nyrenæssancestil med storslåede facader, detaljerede udsmykninger og skulpturer. Byggeriet indebar for sin tid innovative teknikker, såsom brugen af stål og glas, som var datidens banebrydende materialer. Trods en vanskelig start blev Rigsdagen færdigbygget og indviet. Det kom til at stå som et symbol på tysk demokrati og fremskridt.

Reichstagets arkitektur

Reichstag i dag

I dag står Rigsdagen som et stærkt vidnesbyrd om Tysklands rige historie og landets engagement i demokratiet. Dens indviklede arkitektur, hvor glaskupolen symboliserer gennemsigtighed og åbenhed, har gjort bygningen til et symbol på det moderne Berlin. Som hjemsted for den tyske forbundsdag spiller Rigsdagen fortsat en vigtig rolle i landets regeringsførelse, idet den danner ramme om vigtige politiske debatter og beslutninger. Et besøg i Rigsdagen er ikke blot en mulighed for at beundre bygningens storslåethed og arkitektoniske betydning, men også en chance for at dykke ned i Berlins og Tysklands historie og kultur.

Oplev Reichstag

Ofte stillede spørgsmål om Reichstagens historie

Rigsdagen blev færdigbygget i 1894, hvilket betyder, at den er over 120 år gammel.